søndag den 19. oktober 2014

Pauseknapper

Af og til kan man godt få lyst til at sætte livet lidt på pause. Som når man er lige midt i et lækkert stykke chokolade, er nået til højdepunktet i en nervepirrende krimi eller bare har gang i et rigtig godt grin blandt mennesker man holder af. På billedet har jeg sat pause ved en dejlig søndag eftermiddag. Nu er billedet blevet en hyggelig påmindelse om, at livet bør leves i nuet. Hver dag.

torsdag den 16. oktober 2014

Vinterens roser er så hvide

Så snart jeg møder den nye årstids første friske blomster, gibber det altid i mig. Her tænker jeg selvfølgelig på de første danske tulipaner, sommerens lathyrus og frilandsroser, efterårets krysantemum og som her vinterens første juleroser.


Så må jeg partout have dem! I går gik det endog så galt, at jeg var nær ved at købe både hyacinter og amaryllis, da jeg fik snust mig frem til dem i havecenteret. Men jeg holdt mig i skindet.


For selvom vinteren er om hjørnet, synes jeg altså at det er lidt tidligt med hyacinter og ditto amaryllis. Men de smukke, hvide Helleborus kunne jeg ikke lade stå. Her er de derfor i selskab med afrikansk basilikum, stjerneskærm og lidt efterårsgrene fra haven.

søndag den 12. oktober 2014

Farverig ferie

Efterhånden er efteråret ved at vise sine tænder. Aftenerne er mørke og hver en morgenstund giver våde skosnuder og kolde fingre. Men det er en skøn tid.


En tid hvor farver får lov at blusse, frodighed kamme over og en tid hvor naturens skatkamre lader sig berøve og blive bragt med hjem.


I morgen vil jeg tage min kæreste med en tur i skoven for at hente mosgroet bark, kogler og smukke grene. Det er altid en god idé at tage afsted i tide, førend andre kommer på samme tanker. De fineste bær og det grønneste mos ryger altid hurtigt...


... Hvis altså ikke man kender de bedste og mest hemmelige steder. Og det gør jeg!


På billederne er det nogle af mine efterårskrukker. For i krukkehaven findes endnu frodighed og blomster, hvor der i mange af havens bede har været bedre og smukkere tider. Pyt! Alt det fine vender jo tilbage igen næste år.


Rigtig god efterårsferie til jer der er så heldige at have fri. Det har jeg. Hurra!

onsdag den 8. oktober 2014

En ny sæson

De sidste par dage har jeg været ved at tømme krukker med sommerblomster, georginer og andre lidt trætte planter for at fylde dem igen med efterårets mange fine blomster og bladvækster.


Der er mange at vælge imellem og garneret med sommerens endnu fine løvplanter, efterårsprægede hortensier og lidt græskar synes jeg faktisk nok, at vi kan være bekendt at gå på ferie med god samvittighed. For vi har fri i næste uge. Hurra!

søndag den 5. oktober 2014

Efterårsdage

Her i skoven ser vi forfaldet ske dag for dag. Edderkopperne laver spind i kilometervis, stauder blomstrer af, rosenknopper rådner og træernes blade gulner. Det er en dejlig tid. På billedet er det den engelske rose `Lady of Shalott´.

onsdag den 1. oktober 2014

At elske at hade

Krysantemum er lidt ligesom et par rigtig gamle, sure sokker...


... De dufter kraftigt, er ikke til at slippe af med, stive i betrækket og så er de næsten hvermandseje. Men jeg kan nu meget godt lide dem alligevel! 


Her har jeg sat dem sammen med inkaliljer og lidt græs. Dunhammerne har jeg høstet ved søen her i skoven, og jeg skal have fundet på noget rigtig spændende at bruge dem til. Indtil da - hav det rigtig dejligt!

fredag den 26. september 2014

Så er der pause...

Her i skoven er efteråret så småt begyndt at snige sig ind på os. Morgenerne er kolde og træernes blade skifter farve. Det er en smuk årstid vi går i møde.


Jeg elsker efteråret og alt hvad det bringer med sig. Lommerne har jeg fulde af kastanjer og agern, og i skoven samler jeg smukke grene, bær og vilde æbler.


Her i buketten har jeg brugt dild, stjerneskærm, lyserøde snebær, benved og den skønne dahlia `Stolze von Berlin´. Måske nogen tænker, at jeg ikke kan lave små buketter...


 ... Men det tror jeg nu godt, at jeg kan. Har blot lidt svært ved at begrænse mig, når haven bugner. Og det gør det stadig. Heldigvis! Rigtig god weekend.

lørdag den 20. september 2014

Dejlige græskar

Hvert efterår finder jeg min indre samler frem, og begynder allerede her i september at samle til huse af kastanjer, smukke blade, agern, kogler og græskar. Alt kan bruges - blot det er smukt.


Her har jeg samlet en håndfuld græskar foran vores samling af krukker med blomster og bladplanter i forskellige brændte farver. Synes ganske enkelt, at de forskellige former og farver græskarrene har, er så smukke.


Jeg går og drømmer om en samling irrede kobbergræskar, som kunne ligge på et bord ude og være seværdige hele året. Ting der irrer og patinerer på en smuk måde, er jeg virkelig liebhaver til. Måske jeg skulle sætte smeden i gang...

onsdag den 17. september 2014

En højtbelagt have

Da jeg for en tid siden besøgte Claus Dalby i hans regnvåde have, var der særligt tre haverum jeg faldt for. Nemlig de hvide haver, som jeg virkelig synes lyste op på en rigtig dejlig måde.



I kender motiverne, men jeg kan alligevel ikke lade være med at vise hvad der mødte mig. Måske min vinkel tilmed kan vise nye detaljer og et andet kig end det I er vant til.


Som jeg ofte har skrevet, kan jeg godt lide når der ikke bliver fedtet med tingene. Det gælder mange ting her i livet, og herunder hører bestemt også havedyrkning, ligesom madlavning, gæstebud og selvfølgelig gaver! Men det er en helt anden sag.



Nej, en have som symbol og legemliggørelse af Paradis skal ikke være som en skrabet Nutella-mad uden smør. Der skal tandsmør under og gerne et fedt lag chokolade ovenpå.


Claus Dalbys have ser jeg som et overflødighedshorn af blomster og i høj grad som et sted, hvor frodige havedrømme og en stor kærlighed til naturen får frit løb. Og det kan jeg rigtig godt lide!



Sådan ser jeg også min egen have, omend den er i en helt anden skala end Claus´...

 

... Men ved I hvad? Det gør ikke noget. Jeg elsker at nyde andres haver og holder blot des mere af min egen ydmyge have, når jeg atter vender hjem og kigger på den, dufter, smager og nusser den.


Haven her i skoven er min Nutella-mad. Men uden tandsmør - sådan som jeg allerbedst kan lide den!