lørdag den 20. september 2014

Dejlige græskar

Hvert efterår finder jeg min indre samler frem, og begynder allerede her i september at samle til huse af kastanjer, smukke blade, agern, kogler og græskar. Alt kan bruges - blot det er smukt.


Her har jeg samlet en håndfuld græskar foran vores samling af krukker med blomster og bladplanter i forskellige brændte farver. Synes ganske enkelt, at de forskellige former og farver græskarrene har, er så smukke.


Jeg går og drømmer om en samling irrede kobbergræskar, som kunne ligge på et bord ude og være seværdige hele året. Ting der irrer og patinerer på en smuk måde, er jeg virkelig liebhaver til. Måske jeg skulle sætte smeden i gang...

onsdag den 17. september 2014

En højtbelagt have

Da jeg for en tid siden besøgte Claus Dalby i hans regnvåde have, var der særligt tre haverum jeg faldt for. Nemlig de hvide haver, som jeg virkelig synes lyste op på en rigtig dejlig måde.



I kender motiverne, men jeg kan alligevel ikke lade være med at vise hvad der mødte mig. Måske min vinkel tilmed kan vise nye detaljer og et andet kig end det I er vant til.


Som jeg ofte har skrevet, kan jeg godt lide når der ikke bliver fedtet med tingene. Det gælder mange ting her i livet, og herunder hører bestemt også havedyrkning, ligesom madlavning, gæstebud og selvfølgelig gaver! Men det er en helt anden sag.



Nej, en have som symbol og legemliggørelse af Paradis skal ikke være som en skrabet Nutella-mad uden smør. Der skal tandsmør under og gerne et fedt lag chokolade ovenpå.


Claus Dalbys have ser jeg som et overflødighedshorn af blomster og i høj grad som et sted, hvor frodige havedrømme og en stor kærlighed til naturen får frit løb. Og det kan jeg rigtig godt lide!



Sådan ser jeg også min egen have, omend den er i en helt anden skala end Claus´...

 

... Men ved I hvad? Det gør ikke noget. Jeg elsker at nyde andres haver og holder blot des mere af min egen ydmyge have, når jeg atter vender hjem og kigger på den, dufter, smager og nusser den.


Haven her i skoven er min Nutella-mad. Men uden tandsmør - sådan som jeg allerbedst kan lide den!

søndag den 14. september 2014

Lys på en grå dag

En af de allerbedste sensommerblomster til buketter synes jeg er krysantemum. Dels holder de længe, dels fås de i et utal af smukke farver og dels har de den dejligste, krydrede duft. En duft der for mig er lig efterår. 


Her har jeg sat dem sammen med violfrøstjerne, katost og lidt spireagrene fra haven. Helt enkelt.


Tænk sig - sådan en hyldefuld efterår kan pludselig lyse en lidt grå septemberdag vældigt op!

torsdag den 11. september 2014

Blå i godt selskab

Talrige er de gange jeg har fortalt om min kærlighed til de blå og grålige toner, og i dag skal ikke være nogen undtagelse. For der er altså et eller andet fantastisk ved netop de blå og grålige kulører.



Dels klæder de to hinanden rigtig fint, og med et stænk af sølvfarvet løv, lidt græs og en håndfuld lilla, kan man næsten opnå en fornemmelse af blå dis. Særligt på en kølig morgen som her.


De mange græskar kunne jeg slet ikke stå for, da jeg forleden kørte forbi en vejbod hvor de havde en ordentlig bunke i grå og grønne farver. Særligt de askegrå er utroligt smukke, synes jeg. Og så kan de spises!



Alle planterne står i potter og krukker, og på billederne er det blandt andet alpevioler, pyntekål, hortensia og lyng, som jeg synes hører efteråret til. I plantecentrene har man siden juni kunnet købe hortensia i blomst, men det er først nu, at de rigtig passer ind her ved os.


 De buttede pyntekål er da ikke til at stå for!



Nu vil jeg skynde mig ud ad døren og videre med toget til Nordjylland. Der har jeg min søde svigerfamilie, som heldigvis er haveinteresserede - så det bliver med garanti rigtig hyggeligt!